Dette indlæg er skrevet af gæsteskribent Frederik Fisker Wæhrens. Frederik har tidligere arbejdet som content writer for jobrådgivningsvirksomheden AS3 Transition og driver selv siden frauddannelsetiljob.dk, hvor han hjælper studerende og nyuddannede med at optimere deres jobmuligheder. Her får du hans grundige guide til afklaring af dit eget, nyttige jobnetværk.
Når du er nyuddannet, har du ofte brug for al den hjælp, du kan få i jagten på dit første rigtige job. Du skal konkurrere mod andre, der har mere erfaring end dig selv, og de har sikkert også et større netværk. Eller har de? For det ved du kun, hvis du har overblik over dit eget netværk. Og desuden handler det ikke om at have det største netværk, men derimod om at have det rette netværk.
Det rette netværk er det bedste middel til at komme nærmere dit drømmejob – eller bare dit første job.
Men før du kan det, skal du have skabt dig et overblik over dit eget netværk. På den måde bliver du klog på, hvem der kan hjælpe dig i forskellige situationer. Og det giver dig i sidste ende svaret på, hvordan du bedst udnytter dit netværk i din jobsøgning.
Start med at kategorisere dit netværk
Det er forståeligt, hvis du umiddelbart ikke lige kan få øje på, hvem du kender, der kan hjælpe dig i din jobsøgning. Hvis du ikke har stor erfaring med dig fra praktik og studiejobs, kan det også være svært. Dog betyder det ikke, at du ikke kender nogen, der kan være relevante. Det kræver bare, du får et bedre overblik. Alt afhængigt af hvor meget du har arbejdet og været i praktik, vil du dog have et større netværk, da du har mødt flere mennesker. De netværk består jo kun af dem, du kender, og som kender nogen.
For at få overblik over dit netværk skal du have noget at skrive med og på. Et Word-dokument er fint, et Excel-ark ligeså og hvis du vil have det analogt, så find en god tusch og et stort stykke karton.
Herfra er det ”bare” at gå dit netværk – og deres netværk – igennem. Det lyder måske lidt omstændeligt, men når du kommer i gang, viser det sig tit at være meget lettere og sjovere at komme igennem, end du regnede med inden. Og husk, at du ikke behøver at være færdig den samme dag, som du startede.
Du kan inddele dine kontakter i dit netværk i følgende kategorier:
· Familie
· Venner
· Tidligere eller nuværende kollegaer
· Studiekammerater og undervisere
· A-kasse og fagforening
· Sport- eller fritidsklub
· Kontaktpersoner fra virksomheder du har arbejdet med (kunder fra praktik og studiejob)
· Stærke LinkedIn-kontakter og andre sociale medier
· Folk du ikke kender, men som du gerne vil kende og har en fælles forbindelse med
Brancher og stærke relationer
Når du er færdig med at kategorisere dit netværk, kan du inddele dem efter de brancher, du gerne vil arbejde i. På den måde vil du lynhurtigt kunne se, hvor du potentielt kan få et godt råd eller en fod indenfor. Men hvor meget dit netværk i den potentielle branche kan hjælpe dig, afhænger af styrken af relationen.
Jo bedre du kender en person i dit netværk, desto lettere bliver det for dig at få hjælp af vedkommende. Kender du kun vedkommende perifert, er det nok ikke ham eller hende, du spørger om et konkret job. Dog kan du fint skrive en nysgerrig besked på Linkedin, hvor du spørger vedkommende om gode råd til hans eller hendes stilling og vej ind i branchen.
Kender du personen rigtig godt, vil du sagtens kunne bede vedkommende om at lægge et godt ord ind for dig – det har jeg selv gjort, og det hjalp mig med at komme til jobsamtale. Og det er netop jobsamtalen, som dit netværk kan hjælpe dig tættere på. Derfra må du selv tage den.
Det er sjældent, at dit netværk kan bane vejen helt frem til en ansættelse. Så det skal du ikke se som et mål. Blot at du kommer tættere på jobbet, og her er jobsamtalen det rette mål at gå efter.
Men når du har inddelt dine kategoriserede kontakter i dit netværk i brancher og angivet relationen, så har du faktisk det overblik, du skal bruge.
Du kan kontakte dem, der kan hjælpe dig med gode råd i forhold til de brancher, du vil ind i. Søger du job i en branche eller sågar samme virksomhed som en, du kender godt, så er det bare at bede vedkommende om hjælp.
Helt lavpraktisk anbefaler jeg, at du beder ham eller hende om at få kontaktpersonen på jobopslaget til at læse din ansøgning eller CV ekstra godt, måske to gange eller på anden vis skabe opmærksomhed omkring dig. Du skal aldrig få din kontakt til at sige, at ”de bare skal vælge dig, for du er den bedste”. Det skal være mere elegant og blot bringe dig tættere på jobsamtalen. Så har du udnyttet dit netværk rigtig godt.
Hvordan skaber jeg et netværk, inden jeg er færdiguddannet?
Du starter aldrig helt fra bunden, når du skal i gang med at netværke. Du vil altid kende nogen, der kender nogen. Men dermed ikke sagte, at du ikke kan og skal gøre noget aktivt for at skabe dig et godt netværk, mens du studerer. Det skal du nemlig i høj grad. Det vil du takke dig selv for i fremtiden.
Mens du studerer, skal du spore dig ind på, hvad du gerne vil arbejde med. Og hvor du gerne vil arbejde – altså i hvilken branche. Herfra kan du søge mod jobbet og branchen, og på din vej vil du lære masser af mennesker at kende. De bliver en del af dit netværk, og mange af dem er yderst relevante for din fremtidige jobsøgning.
Det er i høj igennem dine studiejobs og praktikforløb, at du skaber dig et godt, solidt og relevant netværk.
Især folk du har arbejdet sammen med, vil du kunne skabe stærke arbejdsmæssige relationer til. Og de vil – hvis du har gjort det godt – kunne hjælpe dig videre senere hen med anbefalinger og på andre måder gøre opmærksom på dig.
Du kan også række ud til profiler, du synes, der virker spændende. Skriv til dem på LinkedIn og hør, om de har gode råd til en som dig, der gerne vil arbejde med X og branche Y. Folk elsker at hjælpe, det må du aldrig være i tvivl om.
Gør du ovenstående, har du allerede som studerende et rigtig godt netværk. Og formår du at få overblik over det, så ved du lige hvem, der kan hjælpe dig med at lande dit første job, når du står som nyuddannet.